Kolik anvendes når et barn græder utrøsteligt i flere timer i døgnet. Oftest hen på eftermiddagen og om aftenen. Barnet virker anspændt og trækker ofte benene op mod maven og knytter hænderne, eller retter sig stift ud.

Barnet kan også være motorisk uroligt, og have svært ved at falde til ro. Have dårlig og afbrudt søvn. Problemer med at finde ro til at amme.

Undersøgelser har vist, at nedsat bevægelighed i rygsøjlens led kan være årsag til symptomerne.

Nedsat bevægelse i rygsøjlens led kan gøre at barnet foretrækker at dreje hovedet til samme side, og at de ikke bryder sig om at få tøj af og på, specielt over hovedet.

Finder kiropraktoren en nedsat bevægelighed i rygsøjlen har kiropraktisk behandling vist sig at være effektivt overfor symptomerne.

Spædbarnskolik og uro kan have andre årsager, derfor bliver dit barn grundigt undersøgt før der tages stilling til en eventuel behandling.

Behandling af spædbørn er designet specielt til dem, og udføres med lette tryk.

Ammeproblemer kan have mange årsager.

Kiropraktorens rolle er, at undersøge om barnet har fysiske problemer, som kan være medvirkende til en dårlig suttefunktion.

De fysiske problemer kan komme fra nakken, kæben, tungen, og synkerefleksen.

Har barnet et biomekanisk problem i et af de ovenfor nævnte områder, er der en mulighed for, at problemet med amningen kan afhjælpes med kiropraktisk behandling.

Stramt tungebånd kan være en af årsagerne til at amningen ikke fungerer, problemerne opstår hvis barnet ikke får rigtig fat om brystet, eller ikke kan danne et effektivt vacum. Der bliver talt meget om forreste og bagerste tungebånd. I virkeligheden er der kun et tungebånd og der refereres til hhv. den forreste og bagerste del af tungebåndet. "Misforståelsen" er opstået i oversættelsen fra Engelsk.

Tungebåndets forreste og bagerste del har forskellige funktioner, og stramhed vil derfor påvirke tungens funktion forskelligt. Hvis den forreste del er stram vil barnet ikke kunne få tungen forbi underlæben. Hvis den bagerste del er stram vil barnet ikke kunne løfte tungen op mod ganen.

I Danmark tales der overordnet kun om den forreste del af tungebåndet og stramt tungebånd undersøges ved at se om barnet kan få tungen forbi underlæben. Det er kun forreste del der klippes i Danmark. De danske øre, næse, hals læger vurderer at der ikke er tilstrækkelig forskning/evidens bag effekten af et klip af den bagerste del at tungebåndet. I f.eks. Holland, England og Tyskland undersøges både den bagerste og forreste del og det er således muligt at få klippet begge.

Det er ikke muligt at løsne et tungebånd ved hjælp af stræk eller udspændingsøvelser. Tilgengæld ser vi i klinikken en stor sammenhæng mellem kæbespændinger og tungefunktion. Vi har rigtig god effekt med afhjælpning af amme- og spise-problematikker ved at løsne kæbespændinger på både spædbørn, større børn og voksne.

Børn kan såvel som voksne få ondt i bevægeapparatet. Dette skyldes ofte slag og fald, men kan desværre også skyldes manglende fysisk aktivitet og ensidig stilling i skolen eller foran en computer/tablet.

Når musklerne bliver brugt uhensigtsmæssig giver det funktionelle forandringer af led og muskler, som kan give sig udslag i uens benlængde, ulige skulderhøjde, rygskævhed eller uharmoniske bevægemønstre.

Her på klinikken bliver barnet undersøgt for funktionelle problemer i muskler og led, ikke blot i ryggen, men også andre relevante led, som kan være knæ og ankler. Bliver der fundet funktionelle funktionsfortyrrelser foreslås en behandling, ofte i forbindelse med øvelser og anden rådgivning.

Behandlingen er tilpasset børn, og er derfor anderledes end for voksne.

KISS syndrom betyder på engelsk: Kinematic Imbalance due to Suboccipital Strain, oversat til dansk betyder det Kranie-nakkeleds induceret Symmetri forstyrrelse.

Betegnelsen kommer oprindelig fra Tyskland, hvor ortopæden Gutmann observerede spædbørn med asymmetri af kroppen, og fandt en sammenhæng med funktionsforstyrrelse af nakken. En manuel læge ved navn Biedermann behandlede disse børn med god effekt og indførte betegnelsen KISS syndrom i Tyskland ca.1990.

Betegnelsen er kendt af en del børeneergo- og fysioterapeuter, samt sundhedsplejersker, men er ikke en anerkendt diagnose i Danmark.

KIDD syndrom på engelsk kaldet KISS induceret Dysgnosia and Dyspraxia, som omsat til dansk betyder Kranie-nakkeleds induceret DYSPRAKSI (vanskelighed ved at udføre kombinerede muskelbevægelser/ problemer med at automatisere bevægelser/ klodsethed) og DYSGNOSI (nedsat evne til at bearbejde sanseindtryk).

Et ubehandlet KISS syndrom kan hen ad vejen være en del af KIDD syndromet. Børn udvikler sig med forskellig hastighed, og er rigtig gode til at kompensere, derfor opdages de første tegn på KIDD syndrom først ved 4 års alderen.

Tegn på KIDD syndrom kan blandt andet være:

• - Uro i kroppen
• - Problemer med balancen, gå på line, stå på et ben
• - Asymmetrisk løb
• - Koordinations problemer

KIDD syndrom er som KISS syndrom en betegnelse som fortrinsvis bruges i Tyskland og Norge.

Er en asymmetri hvor barnet favoriserer, at se til den ene side og samtidig laver det en stor C kurve med kroppen, både når det sidder og ligger. Ofte har det, foruden det skæve baghoved og C kurven af kroppen, problemer med at ligge på maven, problemer med at falde til ro og problemer med at finde ro til at amme.

Her favoriserer barnet ofte at bøje nakken bagover, det kan ofte sagtens ligge på maven, men kan ikke ligge i arm, og vil have svært ved at kigge på mor når det ammer, det vrider sig bagover, og har som KISS I ofte uro, og kan være både overspændt og underspændt i kroppen.

Hos os bliver barnet grundigt undersøgt, og hvis vi finder en funktionsforstyrrelse af nakken, kan vi hjælpe. Barnet bliver behandlet med teknikker, som er specielt designet til babyer, med lette tryk.