Informationer

Her på siden kan du finde en masse information om Rosengården Kiropraktik, som du måske har behov for at vide, inden du besøger vores klinik i Odense. Du kan også læse mere om, hvordan du står stillet, hvis vi holder lukket.

Henvisning

Hvis du har behov for behandling af en kiropraktor eller massør hos os, så er det ikke nødvendigt med en henvisning fra din læge. Du kan altid kontakte os, hvis du har nogle udfordringer eller smerter, som vi kan hjælpe dig af med – helt uden en henvisning.

Udeblivelse

 

Hvis du er forhindret i at møde op til den aftalte tid her på klinikken, så husk at melde afbud til os. Vi tillader os at opkræve et udeblivelsesgebyr, hvis dette ikke overholdes. Hermed undgår vi at afvise patienter, der har akut behov for vores hjælp. Prisen herfor følger gældende Landsoverenskomst mellem Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Weekend og helligdage

Det er svært at planlægge, hvornår smerter og ubehag opstår. Vi oplever derfor også, at mange rammes af forskellige udfordringer, som kræver en kiropraktorbehandling, i weekenden eller på helligdage, hvor Rosengården Kiropraktik ikke holder åben. Er det dig? Så kan du kontakte den vagthavende kiropraktor i Region Syddanmark for behandling på Fyn på +45 70203642. Du kan læse mere her om tilbuddet og de gældende vilkår.    

Journalindsigt

Du har som klient hos os altid ret til at få indsigt i din egen journal. Hvis du ønsker et udskrift af den journal, som du har liggende her hos os, så skal du blot henvende dig til sekretæren eller din behandler. Hvis du har spørgsmål hertil, kan du altid spørge en af os på klinikken.

Et tværfagligt team

Her hos Rosengården Kiropraktik i Odense arbejder vi hver eneste dag tværfagligt. Det betyder, at vi altid sparrer med hinanden – både massør og kiropraktorer – så vi altid kan tilbyde dig den bedste behandling. Vi er altid klar til at hjælpe dig med din udfordring. Det gælder både akutte problematikker, kroniske udfordringer eller behov for råd og vejledning.