Her på siden kan du møde alle medarbejderne hos Rosengården Kiropraktik. Vi er et stærkt og kompetent hold, som består af flere kiropraktorer og massører samt sekretærer og en bogholder. Alle vores kiropraktorer har en uddannelse i kiropraktik samt har undervist kiropraktorstuderende enten på kiropraktoruddannelsen eller i klinikken. Derudover deltager de løbende i efteruddannelse inden for grund- og specialområdet. Vores massører er lægeeksamineret massører, hvoraf den ene ligeledes er RAB-godkendt behandler inden for både massage og akupunktur. Du kan læse meget mere om de behandlinger, som vores dygtige medarbejdere foretager her.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt vi kan hjælpe dig, så er du altid velkommen til at henvende dig til os på telefon og mail eller i klinikken. Vi står altid klar til at rådgive og vejlede dig med din individuelle udfordring.
Se mere information om hver enkelt medarbejder herunder.
John er en af vores dygtige kiropraktorer, som har været uddannet siden 2003, hvorfor han har mange års erfaring inden for faget bag sig. Det ses i Johns mange kompetenceområder, som han også har tildelt sig løbende via kurser og efteruddannelse. John bruger ofte ledfrigørende behandling og manipulation, bløddelsbehandling samt øvelser relateret hertil. Det er især inden for dette område, at John dygtige egenskaber skal findes. Derudover har John også være ekstern lektor ved Syddansk Universitet i Odense i mere end 11 år.
Desuden er John medejer af Rosengården Kiropraktik, hvilken han har været siden 2015.
Grethe er uddannet kiropraktor, hvor hun særligt beskæftiger sig med baby- og børnekiropraktik. Det er et af Grethes store specialer, og hun modtager hver dag mange spædbørn og børn til behandling på klinikken. Siden 1978 har Grethe haft egen klinik i Odense, og i 2015 blev hun medejer af Rosengården Kiropraktik, hvorfor der er mange års erfaring bag hendes daglige arbejde. Yderligere kan Grethe skrive en treårig engelsk mastergrad i børnebehandling fra AECC Universirty Bournemouth på sit CV.
Mathilde er uddannet kiropraktor og har speciale i baby- og børnekiropraktik. Hun har mange kurser bag sig inden for faget, hvor især baby og børn, gravide og muskelbehandling har været omdrejningspunktet. Hver dag behandler Mathilde mange børn i alle aldre, og hun modtager især mange spædbørn på klinikken, som har brug for kiropraktisk behandling.
Derudover behandler Mathilde også mange fodboldspillere eller gymnaster, hvor det er idrætsmæssige faktorer, der ofte spiller ind, samt folk plaget af hovedpine eller mavesmerter. Mathildes kompetenceområde er stort, og hun står altid klar til at hjælpe dig, uanset hvor dine smerter er placeret.
Lise har været ansat som sekretrær og bogholder hos Rosengården Kiropraktik siden 2009. Tidligere var hun at finde i en stilling som sekretær og bogholder i den mere grafiske verden, hvor hun har været 20 år på forskellige trykkerier.
Lone er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2009. Hun har en årrække arbejdet på Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt med udredning af rygpatienter, samt haft sin egen klinik her i Odense.
Efter to hofteoperationer måtte hun lukke klinikken, og kan ikke længere arbejde som behandlende kiropraktor for voksne, men kan i stedet bruge sin efteruddannelse til at behandle babyer og småbørn.
Hun har fokus på den blide behandling af børn, vurdering af den motoriske udvikling, vejledning i øvelser m.m.
Udover at være børnekiropraktor underviser hun kommende kiropraktorer på Syddansk Universitet.
Hun hjælper også i klinikken som sekretær, og har været tilknyttet klinikken siden januar 2024.
Alice har været ansat hos Rosengården Kiropraktik siden 2018. Hun er at finde i vores reception onsdag og torsdag samt hver anden fredag. Tidligere har Alice arbejdet i et pengeinstitut.
Sofie er vores nuværende og meget dygtige kiropraktorstuderende. Derudover fungerer hun også som medhjælper i vores reception, hvor hun agerer sekretær fra tid til anden.
Rosengården Kiropraktik
Åbningstider
Genveje